Landsret
Afgørelser > Domstol
UDSÆTTELSE AF LEJER AF LEJEMÅLET, NÆGTES FREMME AFGJORDE ØSTRE LANDSRET
Der fremlagdes kæreskrift, hvorved Fyns Almennyttige Boligselskab har kæret kendelse afsagt af retten i Odense, fogedretten, hvor efter anmodning om udsættelse af lejer af lejemålet beliggende i Munkebo, nægtes fremme. Henset til, at der ikke er oplyst om forhold begået i tilknytning til lejemålet efter 2019, finder landsretten det ikke godtgjort at lejer har tilsidesat god skik og orden således, at fraflytningen på nuværende tidspunkt er påkrævet. Landsretten stadfæster derfor fogedrettens kendelse.[Læs mere]
Kilde: BO291000-NTH og 2. afd. Kære nr. B-291æ22
20-01-2023
DER VAR IKKE INDGÅET EN AFTALE OM FLYTTESYN MED FORKORTET VARSEL
Sagen angår for landsretten, om udlejer* og lejer havde indgået en aftale om flyttesyn med forkortet varsel i overensstemmelse med lejelovens § 98, stk. 3, 3. pkt., eller om udlejers krav på istandsættelse var bortfaldet, jf. lejelovens § 98, stk. 5. Det følger af lejelovens § 98, stk. 3, at en udlejer skal syne en beboelseslejlighed senest 2 uger efter, at udlejeren er blevet bekendt med, at fraflytning har fundet sted. Den fraflyttende lejer skal indkaldes skriftligt til synet med mindst 1 uges varsel. Udlejeren og lejeren kan dog aftale et kortere varsel, når lejeforholdet er ophævet eller opsagt. Af lejelovens § 98, stk. 5, fremgår, at udlejerens krav på istandsættelse efter stk. 1, bortfalder, ved overtrædelse af stk. 3 og 4. Landsretten fandt, at udlejer ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var afholdt et flyttesyn, som lejer var indkaldt til efter reglerne i lejelovens § 98, stk. 3, og at udlejers krav på istandsættelse af lejemålet derfor var bortfaldet i medfør af lejelovens § 98, stk. 5. Den omstændighed, at lejemålet var fraflyttet ulåst, kunne ikke føre til et andet resultat.[Læs begrundelsen]
*)Bemærk at der et tale om en udlejer der har udlejet mere en beboelseslejlighed.
Kilde: Østre Landsret 05.04.2019 BS-39249/2018-OLR
22.05.2019
SALG AF EN RÆKKE EJENDOMSSELSKABER UDLØSTE IKKE TILBUDSPLIGT EFTER LEJELOVEN
Østre Landsret har den 26. april 2019 afsagt dom i fem sager, der angik spørgsmålet om, hvorvidt Carlsbergfondets salg i 2016 af en række ejendomsselskaber, der hver ejede en udlejningsejendom, udløste tilbudspligt efter lejeloven. Efter lejelovens regler skal en udlejer i visse situationer tilbyde lejerne at overtage en ejendom på andelsbasis, inden den overdrages til anden side. Carlsbergfondet havde solgt aktierne i ejendomsselskaberne til datterselskaber af PFA Pension, JØP og DIP, der købte henholdsvis 49 %, 34 % og 17 % af aktierne i hvert af ejendomsselskaberne. En del af lejerne i de respektive ejendomme anlagde efterfølgende sag mod ejendomsselskaberne med påstand om, at selskaberne skulle anerkende, at ejendommen skulle tilbydes ejendommens lejere på andelsbasis. Østre Landsret fastslog, at overdragelsen ikke udløste tilbudspligt, og frifandt ejendomsselskaberne. [Læs begrundelsen]
Kilde: Østre Landsret 27.04.2019
28.04.2019
ØSTRE LANDSRETS OPHÆVELSE AF ET LEJEMÅL KÆRET TIL HØJESTERET
Procesbevillingsnævnet har den 7. december 2018 meddelt lejer tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 3. oktober 2018.
Udlejer og lejers daværende kæreste indgik i 2013 en aftale om leje af en lejlighed. Lejers kæreste fraflyttede efterfølgende lejemålet, hvorefter lejer boede der alene.
Den 10. april 2018 fremsendte udlejer en påkravsskrivelse vedrørende manglende betaling af husleje for april. Brevet blev sendt anbefalet samt via mail til lejer og lejers advokat.
Ved brev af 26. april 2018 ophævede udlejer lejemålet blandt andet med henvisning til, at lejer ikke havde betalt den manglende husleje. Brevet blev sendt til lejers mail og med almindelig post. Grundet helligdage modtog lejer først brevet med posten den 1. maj 2018. [læs mere]
Kilde: Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2018-22-0505.
11.01.2019
ERSTATNINGSBOLIG EFTER BYFORNYELSESLOVEN TIL EN VÆSENTLIG HØJERE LEJE
Landsretten var enig med boligrettens flertal i, at hverken ordlyden af byfornyelseslovens § 62 eller lovens forarbejder sammenholdt med den tidligere lovgivning gav grundlag for at indfortolke et økonomisk kriterium, som kommunen have pligt til at tilgodese. Landsretten bemærkede, at det forhold, at en kommune i almindelighed vil være opmærksom på lejerens ønsker og økonomiske formåen ikke kunne ændre ved, at kommunens pligt er begrænset til den anvisningspligt, der følger af loven, ligesom det følger af legalitetsprincippet, at kommunen ikke uden hjemmel kan yde økonomisk støtte til en lejer. Landsrettens bemærkede endvidere, at lejerens sociale og økonomiske forhold således skulle tilgodeses gennem indfasningsstøtte, boligstøtte og eventuel anden lovgivning med socialt sigte. Landsrettens fandt således – ligesom boligrettens flertal – at kommunen havde udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at finde en erstatningsbolig, der opfyldte kravene i byfornyelseslovens § 62. Landsretten stadfæstede derfor boligrettens dom.
Boligretten frifandt kommunen
Et mindretal i boligretten var enig med lejeren i, at bestemmelserne i byfornyelsesloven har et økonomisk sigte, så en husstand med lav indkomst har mulighed for at bevare en bolig, som ikke er væsentlig dyrere end den leje, der betales inden byfornyelsen. Boligrettens flertal fandt imidlertid, under henvisning til forarbejderne til byfornyelsesloven, at kommunen havde udfoldet tilstrækkelige bestræbelser på at finde en erstatningsbolig, der opfyldte kravene i byfornyelseslovens § 62. Boligretten frifandt således kommunen.
Kilde: Procesbevillingsnævnet j. nr. 2018-22-0595
25.03.2019