Lager Højesteret - Lejernyt - Lejerforening Fyn

Lejerforening Fyn - din lejerforening

Gå til indhold

Lager Højesteret

Afgørelser > Domstol
OM VILKÅR I AFTALE OM KØB AF TILBUDSPLIGTIG EJENDOM
Andelsboligforening var ikke bundet af vilkår i købsaftale
Ejerne af en udlejningsejendom indgik i 2015 en betinget aftale med et ejendomsselskab om salg af ejendommen. Da ejendommen ifølge lejeloven inden overdragelse skulle tilbydes ejendommens lejere til overtagelse på andelsbasis, var købsaftalen betinget af gennemførelse af tilbudspligten. Lejerne blev herefter tilbudt at købe ejendommen på de vilkår, som var aftalt mellem sælger og ejendomsselskabet, hvilket den af lejerne stiftede andelsboligforening accepterede.
Sagen angik, om andelsboligforeningen var forpligtet til at opfylde en bestemmelse i købsaftalen, hvorefter køber, hvad enten det måtte blive ejendomsselskabet eller en af lejerne etableret andelsboligforening, skulle betale et salær til Keystone Investment Management A/S, der havde bistået ejendomsselskabet i forbindelse med købsforhandlingerne.
Højesteret fandt, at vilkåret reelt var en forhøjelse af den købesum, som andelsboligforeningen skulle betale, i forhold til den købesum, som ejeren af ejendommen kunne opnå ved salg til anden side. Vilkåret var derfor i strid med lejelovens regler om tilbudspligt, hvorfor andelsboligforeningen ikke var bundet heraf.
Landsretten var nået til samme resultat.
Kilde: Højesteret BS-12669/2018 dom afsagt 16.01.2019
17.01.2019
OPHÆVELSE AF LEJEMÅL VAR UBERETTIGET UDTALTE HØJESTERET
Ophævelse af lejemål med henvisning til kriminalitet begået af lejerens søn var uberettiget
Boligselskabet 3B ophævede i marts 2015 A’s lejemål med henvisning til den kriminalitet, som A’s søn, B, i december 2014 var dømt for at have deltaget i. Sagen angik, om ophævelsen var berettiget.
B var fundet skyldig i på boligselskabets område som en af tre gerningsmænd at have deltaget i grov vold mod en anden beboer. Landsretten fastsatte straffen til en fællestraf af fængsel i 4 måneder. Landsretten havde herved på den ene side lagt vægt på voldens karakter, herunder at den var udøvet af flere i forening under anvendelse af bl.a. knive, og på den anden på B’s mere begrænsede medvirken.
Højesteret udtalte, at den grove vold udøvet mod en anden beboer i området udgjorde en misligholdelse af en sådan grovhed, at boligforeningen som udgangspunkt havde ret til at ophæve lejemålet.
Ved afvejningen af misligholdelsens karakter over for A’s forhold blev det imidlertid tillagt betydning, at voldsforholdet måtte anses for en enkeltstående, spontant opstået episode af kortere varighed, og at B’s medvirken var mere begrænset i forhold til de to andre gerningsmænd. Det måtte videre tillægges betydning, at A på ophævelsestidspunktet havde boet i lejemålet i 15 år, samt at A inden ophævelsen ikke havde modtaget klager fra boligforeningen eller andre lejere over sin eller andre medlemmer af husstandens opførsel.
Efter en samlet bedømmelse af misligholdelsens karakter og A’s forhold fandt Højesteret ligesom boligretten, at ophævelsen af lejemålet ikke stod i rimeligt forhold til misligholdelsen. Ophævelsen var derfor uberettiget.
Landsretten var nået til et andet resultat.
Kilde: Højesteret sag BS-1328/2018 - dom afsagt den 13. november 2018
19.11.2018
UDLEJNINGSEJENDOM ÆNDREDE IKKE STATUS VED FRASLAG T 6 BEBOELSESLEJLIGHEDER
Udlejningsejendom, der efter frasalg omfattede 6 beboelseslejligheder, var fortsat omfattet af reglerne om bindingspligt
Sagen angik, om en udlejningsejendom var omfattet af reglerne om mindre ejendomme (småejendomme) i boligreguleringsloven, hvilket bl.a. ville medføre, at Grundejernes Investeringsfond skulle ophæve bindingskontoen for ejendommen. Ejendommen indeholdt efter et frasalg i 2011 6 beboelseslejligheder, hvilket var tilstrækkeligt få lejligheder til at være omfattet af reglerne om småejendomme.
Højesteret bemærkede, at boligreguleringsloven efter sin ordlyd og forarbejderne må forstås således, at det afgørende for ejendommens status er forholdene den 1. januar 1995. Det forhold, at ejendommen efter et frasalg i 2011 ikke længere indgik i et driftsfællesskab med en række andre ejendomme, indebar derfor ikke, at ejendommen nu måtte anses som en småejendom.
Landsretten var nået til samme resultat.
Kilde: Højesteret sagsnr. 246/2017 afgørelse af 08.05.2018
29.10.2018
FRIST FOR KORREKTION AF VARMEREGNSKAB I ALMENLEJELOVEN?
Fejlfordeling af varmeudgifter kunne korrigeres efter udløbet af almenlejelovens frist for udsendelse af varmeregnskab fastslog Højesteret i dom.
En boligforening havde udsendt et varmeregnskab til lejerne på sidstedagen af den frist på 4 måneder, som følger af almenlejeloven. Varmeregnskabet, der indeholdt en fejlagtig fordeling af udgifterne, blev efterfølgende korrigeret ved udsendelse af et nyt regnskab.
Højesteret fandt, at fristen på 4 måneder, som gælder for lejernes modtagelse af varmeregnskabet, ikke gælder for den meddelelse om fejlagtig udgiftsfordeling, som udlejeren er forpligtet til at sende til de berørte lejere. Boligselskabet kunne derfor opkræve tillægsbetaling for de udgifter, som ved en fejl ikke var blevet opkrævet af de pågældende lejere.
Det kunne ikke føre til et andet resultat, at der ved ændringen af lejeloven i 2015 var indført en regel, hvorefter fristen for skriftlig meddelelse til lejerne om fejlagtig udgiftsfordeling i varmeregnskabet er den samme som fristen for det oprindelige varmeregnskab. Der er ikke sket en tilsvarende ændring af reglerne i almenlejeloven.
Landsretten var nået til samme resultat.
Kilde: Højesterets dom i sag 142/2017 afsagt 22.05.2018
29.05.2018
Din fynske lejerforening
Den fynske lejerforening
Tilbage til indhold